Indendørs Hundehus i Lysegrå
-
Forventet levering:Dec 18 - Dec 19
-
Fri fragt til pakkeboks: på alle ordrer over 349,-
Indendørs Hundehus i Lysegrå
Hvorfor du vil elske det indendørs hundehus:
- Hundehuset skærmer din hund for stress og giver den et roligt hvilested, hvor din hund kan føle sig tryg
- Støjisoleret - hundehuset beskytter din hund mod støj udefra
- Skridsikker bund
- Hundehuset kommer i forskellige størrelser - se størrelsesguiden
Det indendørs hundehus er en tryg og hyggelig base, og et sted fyldt med komfort hvor din hund kan lade sine batterier op selv hvis I har huset fyldt af gæster.
Vandafvisende stof: hundehuset er behandlet med en avanceret vandafvisende teknologi. Dette betyder, at stoffet ikke absorberer spildte væsker. Uanset om det er spildt vand eller en uventet plet, forbliver det på overfladen, klar til nem fjernelse med en fugtig svamp.
Overlegen Komfort: Dette hundehus er det ultimative hvilested for din firbenede ven. Hundehuset er lavet af codura stof hvilket er ekstremt slidstærkt, stoffet er samtidig blødt og din hund har derfor et blødt og hyggeligt hus, hvor din hund kan slappe af og føle sig tryg, og hvor din hund eller kat kan søge hen, når de har brug for ro eller føler sig stressede.
Støjisolering: Stoffet i hundehuset er støjisolerende, dette betyder, at din hund bliver skærmet mod støj udefra.
Hundehuset kommer i medium, large, Xlarge og XXL - se størrelsesguiden for mål.
Mål:
Medium: 32 cm x 38 cm x 38 cm
Large: 38 cm x 44 cm x 45 cm
Xlarge: 46 cm x 52 cm x 53 cm
XXL: 55 cm x 60 cm x 60 cm
Denne vare afsendes fra fjernlager, og der er derfor op til 10 hverdages leveringstid.
Hvordan vælger du den rigtige hundeseng til din hund?
Akkurat som hos os mennesker, er søvn også ekstremt vigtigt for din hunds helbred og velbefindende. Det er derfor vigtigt at finde den optimale seng til din hund. Hunde bruger mange timer i deres seng hver dag, formentlig også en del flere timer end vi mennesker bruger i vores senge, og derfor er en hundeseng meget mere end blot en seng. Din hund har brug for et sted der dens eget, hvor den kan trække sig for at hvile sig, putte eller sove. At sørge for at din hund har den rigtige hundeseng er således en investering i din hunds trivsel, velbefindende og helbred.
Forskellige senge til forskellige hunde
Alle hunde er forskellige og har derfor forskellige behov. Der er forskellige faktorer du bør være opmærksom på, når du står over for at skulle investere i en ny seng til din hund. Det første man som hundeejer skal tage stilling til er, hvilket sovemønster ens hund har. Herudover skal man tage stilling til, om ens hund har nogle særlige behov, som skal tænkes ind ved valg af seng, som f.eks. gigt, angst eller lignende. Vi gennemgår de forskellige ting du skal overveje nedenfor, og kommer samtidig med gode råd i forhold til hvilken seng du kan vælge.
Hvilken størrelse seng skal jeg vælge?
For alle senge gælder, at du med fordel kan vælge en seng der passer hundens størrelse nøjagtig, eller er en lille smule større end din hund. En seng kan nemlig også blive for stor for nogen hunde, især hvis de har brug for ekstra tryghed ved at føle sig ”omringet” af sengen. Husk også altid at kigge på målene for sengen, da størrelser kan variere meget fra mærke til mærke. Du kan derfor ikke blot regne med at din hund kan passe en størrelse ”Large”, selv om dens nuværende seng er denne størrelse. Du bør herudover også overveje sengens materiale samt støtte.
Ortopædiske korrekte senge
Hvis din hund er ældre eller døjer med ledproblemer
Mange hunde, og i særdeleshed de større racer, kan have problemer med ledsmerter, og det kan derfor være en fordel at vælge en ortopædisk hundeseng med ”memory foam”, som sikrer optimal støtte til hunden når den ligger i sengen. Memory foam er udviklet sådan at skummet reagerer på kropstemperatur og herefter blødgøres, hvorefter det former sig efter din hunds krop, og desuden aflaster trykket fra din hunds kropsvægt. En seng med memory foam sikrer således både aflastning for hvirvelsøjle og led, støtte til hovedet samt en afslappende og beroligende søvn for din hund. Ortopædiske senge er også ideelle for ældre hunde, da de sikrer en søvn uden smerter.
Hos FurryFriends anbefaler vi altid brug af ortopædiske senge til større racer, ældre hunde eller hunde med ledproblemer.
Hvis din hund oftest sover på ryggen
Hvis din hund oftest sover på ryggen, betyder dette at din hund føler sig enormt tryg, da hunde ikke vil sove med blottet mave og som følge heraf være sårbare, med mindre den er helt sikker på at du som flokkens leder beskytter den! Har du en hund der sover på ryggen, kan du vælge alle former for senge, så længe den er stor nok i størrelsen til at din hund kan ligge komfortabelt i den.
Mange hunde elsker dog hundekurve med sider på, da de ud over at være dejlige for hunden at ligge op af, giver mulighed for at hvile hovedet på.
Donutsenge
Hvis din hund sover krøllet sammen
Sover din hund krøllet sammen, bør du overveje en oval seng, som f.eks. en donutseng. Disse senge er særligt gode til nervøse hunde og hunde med angst, da behovet for tryghed i disse tilfælde kan være stort. En donutseng kan netop hjælpe med at give din hund denne tryghed, da sengen er udformet med omringende sider, og berøringen fra sengens vægge vil hjælpe med at give din hund den ro den har brug for,
Hvis din hund elsker at ligge helt udstrakt
Sover din hund som regel liggende helt udstrakt eller vendt på siden, bør du overveje at vælge en seng uden kanter eller en hundemadras. Derved sikrer du, at din hund kan ligge helt som den har lyst til, uden at der er kanter eller andet der begrænser dens sovestilling.
Hvad med til hvalpe?
For hundehvalpe gælder som udgangspunkt de samme retningslinjer som for voksne hunde, det er dog et personligt valg om man vil købe en seng der passer hvalpen her og nu men som så skal skiftes ud når din hvalp bliver større, eller om du vil købe en større seng til dem som den kan have i længere tid. Der er dog et par vigtige ting at have i baghovedet, når du står over for at skulle vælge en god hundeseng til din hvalp.
Først og fremmest elsker hvalpe at ligge blødt og at ”rode rundt” i deres senge, hvorfor senge der til en vis grad omslutter dem eller på anden vis kan stimulere dem ofte er et hit. Du kan også opnå denne effekt i en lidt større seng, ved at udstyre den med puder eller andet hyggeligt og blødt tilbehør. Det er dog i denne forbindelse vigtigt at du er opmærksom på din hundehvalp hvis den begynder at bide i seng eller tilbehør, da den ellers risikerer at indtage materialer der ikke er beregnet til at kunne spises. Derudover er det aldrig for tidligt at lære din hvalp, at ting ikke skal ødelægges. Husk dog at hvalpes tænder ofte klør, og at du derfor bør fjerne tilbehør, legetøj og andet når du ikke har hvalpen under opsyn.
Sidst men ikke mindst, bør du vælge en vaskbar hundekurv i et materiale, som er nemt at rengøre, og som f.eks. er coatet med teknologi der gør at pletter, fugt og lugt ikke sætter sig. En hvalp er en baby, og uheld vil formentlig ske – derfor er dette i vores mening et must i en enhver seng der skal bruges af din hundehvalp.